Strategy: Process, Content, Context

Strategy: Process, Content, Context Book Cover Strategy: Process, Content, Context
Bob de Wit, Ron Meyer,
Business & Economics
Cengage Learning EMEA
2010
975

Bogen her blev brugt som lærebog i faget "Strategi" på cand.merc. i styring og ledelse på Syddansk Universitet i Kolding i 2008 (Det var godt nok ikke fjerde, men tredje udgave).

Formen på den her lærebog er meget speciel, sammenlignet med mange andre lærebøger. I stedet for at lave en klar og entydig beskrivelse af: Hvad er strategi, så præsenterer bogen et væld af forskellige perspektiver på emnet.

Tag f.eks. kapitel 4 om "Strategic Change". Den starter med en introduktion, problematiserer emnet og præsenterer et paradoks mellem revolution og evolution. For at dykke dybere ned i det paradoks, indeholder kapitlet fire artikler af andre forfattere, der giver forskellige perspektiver. Oftest vil den første af artiklerne gå rendyrket ind for det ene perspektiv (f.eks. revolution) og den næste artikel rendyrket for det andet perspektiv (evolution). De sidste to kan så være forskellige reflektioner på paradokset, f.eks. udviklingen af en syntese eller bare yderligere problematisering.

Personligt synes jeg at formatet var spændende, fordi det ikke oversimplificerer emnet. Det er også forvirrende, frustrerende og overvældende, men på den måde afspejler bogen virkelighedens verden meget fint.

Jeg nåede aldrig at få karakteren 13 på 13-skalaen, selvom den var gældende helt frem til jeg startede på cand.merc. studiet i 2007. De sidste to år af mit studium var det derfor ikke muligt at få 13. Men hvis jeg nogensinde skulle have haft det, skulle det have været til eksamen i faget “Strategi”. Det skyldes ikke mindst det arbejde jeg lagde for dagen i læseferien. Det kan du nu drage nytte af, for du kan downloade mine noter her.

I 9. klasse i folkeskolen skulle min klasselærer give mig en karakter i dansk, og gjorde det ved at sige noget lignende: “Søren, den evige 9’er, gæt hvad du får” og ja, karakteren var ikke overraskende – 9. Det blev også nogenlunde mit gennemsnit i folkeskolen, fordi selvsamme lærer gav mig 11 for mit projekt om “hacking”, og det kunne opveje for et par 8-taller andetsteds.

I min videre uddannelse forsøgte jeg at sortere uinteressante fag fra, og på den måde kunne karaktererne følge med den stigende sværhedsgrad. Udviklingen gik derfor sådan:
Gennemsnit i folkeskolen: 9 (13-skala)
Gennemsnit på handelsskolen (HHX): 9,6 (13-skala)
Gennemsnit på bacheloruddannelsen (HA-almen): 9,4 (13-skala)
Gennemsnit på kandidatuddannelsen (cand.merc. i styring og ledelse): 10,8 (12-skala)

De forskellige gennemsnit skjuler at der var lidt variation i mine karakterer. Lektielæsning var aldrig rigtig min kop te. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at slippe så let om det, som overhovedet muligt. Jeg lavede altid de afleveringer vi blev stillet, og deltog i de timer der var på skemaet, men det med at læse i lærebøgerne blev ikke prioriteret så højt. Noter var også en by i Rusland for mit vedkommende. Det var ganske få fag, hvor jeg tog noter, og altid kun i de fag, hvor noterne automatisk ville være meget strukturerede (matematik, mikroøkonomi, osv.)

I folkeskolen og handelsskolen krævede det lidt snilde, fordi man blev tjekket af læreren. På universitetet var det helt anderledes, her var det dit eget problem, om du havde læst. Derfor udviklede jeg en vane på universitetet, hvor jeg altid deltog i undervisningen, men sjældent læste i bøgerne. Op til eksamen pløjede jeg til gengæld hele bogen igennem, for at få en god forståelse for faget.

Da jeg startede på cand.merc. blev vi advaret om, at der ganske enkelt ville være meget at læse. Faktisk, at der ville være så meget at læse, at vi ikke kunne udskyde det til eksamen. Derfor lagde jeg min vane om, og læste fra gang til gang. Jeg bibeholdt samtidig min vane om at læse lærebogen op til eksamen.

I ét fag, var læsemængden overvældende: “Strategi”. En lærebog på næsten 1.000 sider, blandt andet bestående af 40 artikler fra andre forfattere, spredt over 10 kapitler. Hvert kapitel gav 5 forskellige perspektiver på det samme emne. Det var ekstremt kompliceret.

I faget var der mundtlig eksamen, og man trak et emne svarende til ét af kapitlerne i bogen, og så måtte man mestre de perspektiver der var på det kapitel, og selvfølgelig også gerne kunne relatere det til de andre kapitler i bogen. Til den her eksamen valgte jeg derfor en helt ny og uprøvet strategi fra min side. Jeg ville læse og tage noter til hver artikel i lærerbogen i læseferien.

Facebook og LinkedIn var ikke særlig populært i 2008, så jeg havde stillet et TYPO3 forum til rådighed for mine medstuderende på cand.merc. Her valgte jeg at skrive alle mine noter, så mine medstuderende kunne få gavn af dem, og måske tilføje deres egne perspektiver på artiklerne.

HOLD DA OP, hvor var det effektiv eksamenslæsning! Jeg har stadig databasen på det forum i mit arkiv, og kan se at jeg oprettede det første indlæg d. 15. december 2008. Den 10. januar 2009 skrev jeg det sidste indlæg.

Imellem de to datoer havde vi i december en spørgetime, hvor underviseren blev spurgt hvordan sådan en eksamen ville forløbe. Han tilbød at demonstrere det, hvis der var en frivillig. Jeg havde på det tidspunkt klaret mig igennem et par af kapitlerne og meldte mig under den forudsætning, at vi kunne holde os til dem. Det gik rigtig fint, og det bestyrkede mig i min metode.

Da eksamen kom, var jeg fuldt forberedt, og gik ind og trak mit spørgsmål. Jeg husker ikke en brik af, hvad det var for et spørgsmål jeg blev stillet. Jeg gik bare i gang med at tale om emnet, mens underviser og censor stillede spørgsmål. Da vi var halvvejs igennem eksamen kiggede min underviser og censor på hinanden, og så sagde min underviser: “Vi skal nok få svært nok ved at holde tidsplanen i dag, så bare smut med dig, du får 12”

Det var den bemærkning, der gav mig fornemmelsen af, at jeg nok aldrig havde været tættere på at få 13. Skalaen var bare imod mig.

Nå, tilbage til noterne. Jeg lovede jo at dele dem med dig. Hvorfor overhovedet skrive sådan en lang udredning for at dele nogen noter?
Jo, det er meget simpelt.
Før du downloader mine noter, er du nødt til at forstå, at det ikke var noterne, men arbejdsindsatsen med at lave dem, der gav mig topkarakter!

Da jeg lavede noterne var det i øvrigt heller ikke min plan, at skulle dele dem med andre end mine medstuderende. Det var der dog en af mine medstuderende der valgte at lave om på, uden at jeg vidste det. Han kopierede simpelthen alle mine indlæg i forummet ind i et word-dokument, som så efterfølgende cirkulerede mellem årgangene på universitetet. Det fandt jeg først ud af 6 år senere!

Det skete da jeg var virksomhedsvejleder for et par speciale-studerende fra universitetet i Kolding. Her faldt snakken på et tidspunkt på faget strategi, og den ene af de studerende nævnte noget om en notesamling, der cirkulerede på universitetet. Jeg blev nysgerrig og bad ham om at sende den til mig.

Sørme så, om det ikke var alle mine indlæg, der var sat pænt op i Word-format. Jeg tjekkede dokumentindstillingerne og så at “forfatteren” var en af mine mandlige medstuderende på årgangen.

Det var først her det gik op for mig, hvad det faktisk var for en arbejdsindsats jeg havde lavet. Der var 121 sider i Word, og med 366.789 tegn er det hvad der svarer til næsten 153 normalsider! Det er næsten en kvart normalside pr. time i gennemsnit alle døgnets 24 timer fra 15. december til 10. januar, selvom der også var behov for søvn, mad, juleferie og nytårsfejring. (Sagt med det forbehold, at jeg ikke har læst noterne igennem igen. Der kan jo være nogen, der har skrevet supplerende noter imellemtiden)

Det bedste af det hele er, at jeg kun lavede de her noter til mig selv. Hvilken gavn mine medstuderende kunne få af dem, var op til dem selv. At de stadig blev brugt 6 år senere var en glædelig opdagelse. Nu har noterne haft 10 års jubilæum og da jeg nu deler dem offentligt her på siden, vil jeg sætte pris på, hvis du vil skrive en kommentar hvis du har haft glæde af dem.

Her er de: Noter til Strategy: Process, Content, Context

Og når jeg nu er i gang, får du også lige muligheden for at yde et lille bidrag via mobile pay:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *