The Haystack Syndrome

The Haystack Syndrome Book Cover The Haystack Syndrome
Eliyahu M. Goldratt
Business & Economics
1990
262

Endnu en bog i min samling, skrevet af Eliyahu Goldratt, ophavsmanden til Theory of Constraints. "The Haystack Syndrome" adskiller sig fra de to foregående, der er beskrevet her på bloggen, ved ikke at være en forretningsnovelle. Det er en meget teknisk bog, dog ikke akademisk, for Goldratt's bøger er ikke ligefrem spækket med referencer til andre forfattere.

Bogen er inddelt i tre dele:

  • Formalizing the decision process
  • The architecture of an information system
  • Scheduling

Hver af disse dele indeholder en lang række guldkorn, der giver en væsentligt bedre forståelse for Goldratt's tanker omkring det at drive virksomhed. I bogen betegnes det som "Throughput world thinking", i modsætning til det mere traditionelle "Cost world thinking", der stadig er fremherskende i mange virksomheder!

For mig var bogen i høj grad en øjenåbner, og den får derfor mine varmeste anbefalinger!

Efter at have læst to “noveller” af Goldratt (The Goal og It’s not luck), var “The haystack syndrome” en anderledes oplevelse, på den gode måde. Hvor novellerne både skal være en god historie og formidle Goldratt’s tanker, går den her bog i detaljer med de tekniske og teoretiske aspekter bag.  Læs videre “The Haystack Syndrome”

It’s not luck

It's Not Luck Book Cover It's Not Luck
Eliyahu M. Goldratt
Fiction
Gower Publishing Company
01/02/2002
283

Denne bog er efterfølgeren til The Goal. Her møder vi igen Alex Rogo, som igen står overfor en stor udfordring i sit job hos Unico. Han står i en situation hvor han har ansvaret for en række virksomheder, der på baggrund af en bestyrelsesbeslutning enten skal sælges eller lukkes.

Ligesom sin forgænger er det en forretnings-novelle. Denne gang er der dog ikke på samme måde fokus på decidere styringsprincipper i en produktionsvirksomhed, men i stedet på de mere abstrakte "tænkeprocesser", der også er en del af den ledelsesfilosofi, der i dag kaldes Theory of Constraints.

Det kommer stille og roligt til at fremgå af bloggen, efterhånden som flere bøger bliver lagt ind, at når et emne fanger mig, læser jeg en masse bøger om det! Sådan er det også gået med Theory of Constraints.

Læs videre “It’s not luck”

Amazon Web Services – Et studie i nytænkning

I dag fik jeg en tanke omkring Amazon Web Services, som er værd at dele. De fleste kender Amazon som en udenlandsk internetbutik med et enormt udvalg, men Amazon driver også en kæmpe serverpark, der holder mange andre netbutikker online. Den del af forretningen hedder Amazon Web Services (forkortet AWS), og det er den vi skal kigge nærmere på i det her indlæg.

Læs videre “Amazon Web Services – Et studie i nytænkning”

The Goal

The Goal Book Cover The Goal
Eliyahu M. Goldratt, Jeff Cox,
Business & Economics
01/01/1992
274

The Goal - eller "Målet" - som den hedder på dansk, er en blanding mellem en lærebog og en novelle. Mig bekendt har den skabt genren "Business novels". Bogen handler om Alex Rogo, der er direktør på en fabrik, hvor det ikke går særlig godt. Ordrer bliver ikke leveret til tiden, omkostningerne er for høje, og chefen i koncernen er ikke glad! Samtidig med situationen i virksomheden, må Alex kæmpe for at bevare sit ægteskab.

Han møder tilfældigvis en gammel fysiklærer, som på sokratisk vis guider ham igennem vigtige spørgsmål, der hjælper ham til at indse hvor kerneproblemet i fabrikken skal findes. Gennem et nyt syn på virksomhedens flaskehalse, performance mål og regnskabsmetoder, får Alex gradvist bedre og bedre styr på virksomheden.

Bogen handler om Theory of Constraints, men er fra før det blev kaldt Theory of Constraints. Den er let at læse og rummer meget vigtig læring om det at drive virksomhed. Især hvis man har fået en meget klassisk uddannelse i økonomi!

Køb The Goal på Amazon

Bogen her er en af den slags bøger, der næsten er umulig at lægge fra sig, når først man er kommet i gang med den. Jeg hørte om den i faget “produktionsstyring” på cand.merc. i styring og ledelse på SDU i Kolding, men læste den først i forbindelse med specialeskrivning, det åbnede døren til mange spændende oplevelser. Læs videre “The Goal”

Syntesen

Et af mine formål med at oprette den her blog, har været at samle de forskellige emner, der gennem tiden har befundet sig på emnespecifikke hjemmesider. Det skyldes i høj grad at jeg er begyndt at se en sammenhæng, og den sammenhæng vil være inspiration til mange indlæg. For at du som læser kan finde alle relevante indlæg, er arbejdstitlen “Syntesen” introduceret, som en måde at kategorisere indlæggene på. Dette indlæg sætter scenen for denne kategori. Læs videre “Syntesen”