Kender du “The Nine Dot Puzzle”? En opgave der udfordrer dig til at tænke ud af boksen, for at finde løsningen. Jeg beskrev denne opgave tilbage i 2007, i et indlæg med titlen “Dine rammer om verden“. Siden er jeg blevet klogere på opgaven, og derfor giver det mening at genbesøge den. Læs videre “Genbesøg af Nine Dot Puzzle – En opgave i at skifte paradigme”
Nyt politisk parti: NemPolitik eller Whole Brain Politik
Igennem et par år har jeg haft en sjov idé til et nyt politisk parti. En af de første ideer til navnet var “Populistisk Folkeparti” eller “PopulistPartiet”. I julen var der en ven som foreslog navnet NemPolitik. Læs videre “Nyt politisk parti: NemPolitik eller Whole Brain Politik”
Dit engagement!
Business & Economics
Lindhardt og Ringhof
11/03/2013
240
Dit Engagement er en bog, der handler om hvordan du får mere energi. Ifølge forfatterne er det langt mere hensigtsmæssigt at fokusere på hvordan du forvalter din energi, end hvordan du forvalter din tid. Den teoretiske ryggrad lader til at være et koncept kaldet "Full Engagement", introduceret af Tony Schwartz og James E. Loehr.
Her kommer energipyramiden også fra. Den beskriver fire energier, benævnt fra spidsen og ned til basen: Spirituel, Mental, Følelsesmæssig og Fysisk. I en central figur på s. 22 kræver "Full engagement" at du er: Spirituelt afstemt, Mentalt fokuseret, Følelsesmæssigt forbundet og Fysisk energisk.
Indholdsfortegnelsen er som følger:
- Forandring kræver engagement og energi
- Din personlige mission
- Den spirituelle energi - Find meningen i det liv du lever
- Den mentale energi - Vær til stede, hvor du er
- Den følelsesmæssige energi - Mærk sammenhængen mellem dig og resten af verden
- Den fysiske energi - Gør kroppen til din medspiller
- Sæt handling bag ordene
- Når organisationen har brug for energi
Bogen indeholder rigtig mange paralleller til Stifinderfinderprogrammet, selvom der ikke lader til at være hentet inspiration mellem dem.
Nogen gange er jeg bare nødt til at læse en bog omgående! Det her er den seneste bog jeg har læst, og det er der en særlig grund til. Ved et tilfælde falder jeg over den, og ser så mange paralleller til syntesen, at den blev købt omgående og nu er den også læst. Læs videre “Dit engagement!”
Grundbog i NLP kommunikation og terapi (bind 2: Personligheden i udvikling)
Neurolinguistic programming
1993
236
Dette er bind 2 med titlen "Grundbog i NLP", og er dermed efterfølgeren til Grundbog i NLP bind 1. Bind 2 har undertitlen "Personligheden i udvikling". Som det også gjaldt bind 1, afholder jeg mig fra at beskrive en opsummering af bogens indhold. I stedet kommer her en liste over bogens kapitler:
- Om metaprogrammerne - personlighedens grundmønstre
- Om vore værdier - drivkraften i livet
- Om vore overbevisninger - fundamentet for vore muligheder
- Om mundelag - det verbale håndelag
- Om overbevisninger, identitet og selvværd
- Om hypnotisk kommunikation og trancetilstande i NLP-arbejdet
- Om metaforer som kommunikation og terapeutisk værktøj
Idet bogen her er en efterfølger til en bog med samme titel, har jeg købt dem samtidig, og derfor er min bevæggrund for købet det samme for begge bøger. I stedet vil jeg koncentrere mig lidt om, hvorfor Ole Vadum Dahl ikke længere arbejder direkte med NLP. Læs videre “Grundbog i NLP kommunikation og terapi (bind 2: Personligheden i udvikling)”
Syntesens perspektiv på synergi
I går poppede der en tanke op, som førte til, at jeg hurtigt måtte skrive lidt noter til dette blogindlæg. Tanken handlede om synergi. Et fortærsket ord, der er blandt de hyppigst udtrukne, når der skal spilles bullshit-bingo i erhvervspressen. Jeg vil forsøge at give et meget konkret bud på, hvad synergi er, ved at trække på elementer fra syntesen. Læs videre “Syntesens perspektiv på synergi”
The Whole Brain Business Book
Business & Economics
McGraw-Hill Education
27/05/2015
384
Bogen beskriver "Whole Brain Thinking", som er udtænkt af Ned Hermann. Denne bog er en opdateret udgave, hvor hans datter Ann Hermann-Nehdi står som medforfatter.
"The Whole Brain Model" er en metafor for hjernen, opdelt i højre og venstre hjernehalvdel, og i abstrakt og konkret tænkning. Derved opstår fire kvadranter: A (Blå), B (Grøn), C (Rød), D (Gul).
Tænkestilene kan også beskrives ved flere forskellige ord, såsom: Rationel (A), Konservativ (B), Følende (C), Eksperimenterende (D).
Ved hjælp af et spørgeskema kaldet Herrmann Brain Dominance Instrument, kan der udarbejdes en HBDI-profil, der beskriver en persons præferencer for de fire tænkestile. Her på siden kan du blive klogere på min HBDI profil.
Bogen forklarer teorien bag, giver en masse eksempler og anvendelsesmuligheder. Der er 5 dele med en del kapitler i hver, delene har følgende overskrifter:
- The Whole Brain Framework
- Where Thinking Meets The Bottom Line
- Leading The Way Through Business Complexities
- Tapping Into Breakthrough Thinking
- Personal Growth Through Whole Brain Thinking
Mange af de bøger, som finder vej til bloggen, har jeg læst for mange år siden. Det er ikke tilfældet med den her bog, den blev læst omkring juni/juli måned 2017. For ikke at blande dem for meget sammen, forsøger jeg at lægge dem op sorteret efter emne og dernæst i den rækkefølge jeg har læst dem. Bogen her startede et helt nyt emne for mig, hvorfor det godt kan forsvares at den kommer på bloggen nu. Læs videre “The Whole Brain Business Book”
Digt om intellektuel ensomhed
På det seneste har der været meget ro på min sangskrivning, og det er efterhånden også ved at være noget tid siden det seneste klimadigt. Om aftenen d. 1. januar opstod der dog de første linjer til det, der blev et digt om intellektuel ensomhed.
En hjernevrider der eksemplificerer syntesen
Nu er det tid til et indlæg i kategorien “Syntesen”. Denne gang er indlægget målrettet de, der er primært tænker rationelt og i analyser. Formidlingen sker igennem en opgave, der kræver matematiske færdigheder kombineret med balanceret brug af højre og venstre hjernehalvdel, men som også på en smuk måde formidler treenigheden i syntesen. Læs videre “En hjernevrider der eksemplificerer syntesen”