En tur i IKEA og nyt på bloggen

I går tog Ann, Georg og jeg en tur til Århus, fordi vi skulle have købt lidt ting til børneværelse.
Dernæst er der sket lidt her på hjemmesiden. I store træk ligner den sig selv, men hele platformen er blevet skiftet ud, og det giver os et par nye muligheder.

Turen til Århus gik rigtig godt, vores nye bil kører som den skal, og var på ingen måde ubehagelig at køre så længe i. Ann havde udset sig en reol i IKEA som vi skulle have købt, og derudover skulle vi bare lade os “inspirere”. Vi blev bl.a. inspireret til at købe en lille bamse, en “rejsestol” og lidt andre småting.

Vi var godt nok blevet advaret mod at tage i IKEA på en lørdag, men vi satsede på at det ikke ville være så slemt, nu hvor det var weekenden før vinterferien. Om det var slemt i forhold til hvad det plejer at være, det ved jeg ikke, men der var i hvert fald mange mennesker. Der var en parkeringsvagt ude, for at sikre at folk ikke bare kørte rundt og ledte efter en plads, men rent faktisk blev dirigeret derhen, hvor der var et sted at holde.

I går var det jo lørdag, og dermed ugedag for graviditeten. Ann har nu passeret de 37 uger og det vil sige, at hvis barnet blev født i dag, så ville man sige, at det var født til tiden.  Det gør dog ikke noget at det venter lidt endnu, for der mangler lige nogle småting, omend vi er ved at være der.

Jeg nævnte også at bloggen er blevet fornyet. Det er selve platformen, der er ændret, men jeg har forsøgt at fastholde designet mest muligt. En af de ting, der er ændret, er at det nu er muligt for dem der kommenterer på vores blog, at få et billede vist. Det gøres gennem siden www.gravatar.com, hvor man kan oprette en bruger, og knytte et billede til sin email-adresse. Jeg har selv testet det, og det virker efter hensigten, så når jeg kommenterer noget her på bloggen, så vil der komme et billede frem af mig (det er ret gammelt, men det er der). På samme måde kan alle Jer, der følger med her på bloggen, oprette en bruger på gravatar, og få et billede knyttet til Jeres kommentarer.

Det var én ting mindre på min liste, som jeg gerne ville have ordnet inden fødslen. Den næste ting på min liste er at få samlet den reol, som vi købte i IKEA, og det tror jeg Ann vil sætte pris på, at jeg får gjort lige nu.

11 Replies to “En tur i IKEA og nyt på bloggen”

  1. Apropo svensk – Jaaaaaaaaaag blev ett måndagsbarn,hela livet blev en helg
    Mmm, nu är det måndag snart….gad vide om det bliver et mandags-barn 😀

  2. Jeg tror alkohol er den bedste forklaring på sådan en kommentar Linette, du sidder vel ikke og drikker en onsdag eftermiddag? Selvom det er efterårsferie må man jo godt opføre sig anstændigt 😛

  3. Heheh 🙂
    bliver ihvertfald ikke nu på mandag, tror jeg godt jeg kan love dig.
    Tålmodighed er en dyd min pige 😉

  4. Bob -> Det er ramme alvor, det var for at bløde lidt op for din svensker-kommentar 🙂

    Ann -> Hehe veeent og seee 🙂 Jeg ved ALT!

  5. Tror det er den kære bob der drikker lidt, hvis han tror det er efterårsferie 🙂

    Linette – du bliver klogere hehe

  6. Det var vist bare generel forvirring. Jeg mener selvfølgelig vinterferie, men man kan sige at det ikke ligefrem bidrager positivt til min vurdering af Linettes tilstand, at hun ikke kommenterede det 😉

  7. Hehe, nu havde jeg jo gang i din svensker kommentar – så kan jeg da ikke også begynde at mobbe dig med at du tror det er efterårsferie 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *