Mine erfaringer med hovedpine og migræne

Fra mine teenage-år og til starten af tyverne, var jeg ofte plaget af hovedpine. I starten var det bare almindelig hovedpine, men i slutningen var det migræne for fuld udblæsning. I dag er det rigtig mange år siden jeg har oplevet at have hovedpine eller migræne.

I folkeskolen havde jeg ofte fornemmelsen af en mild hovedpine. Det var nærmest dagligt. I lyset af den massive mængde af artikler, der omhandler skolernes dårlige indeklima, er det måske ikke særlig overraskende. Luften kunne være utrolig tung i sådan et klasselokale efterhånden som dagen skred frem. Når jeg følger med i CO2 niveauet i vores nye hus, overrasker det mig, at grænseværdierne overskrides længe før luften føles tung.

Værre blev det dog på handelsskolen, hvor det dog ikke er indeklimaet, der skal have skylden. I den periode begyndte jeg at udvikle migræne. Det findes i mange afskygninger, og min type var en migræne med aura, der typisk var forbundet med intensive smerter i flere timer, og en slags migræne-tømmermænd bagefter.

Hyppigheden var meget varierende, men det var nok et par gange om måneden når det var værst. Årsagen fandt jeg aldrig. Der er mange teorier om forskellige madvarers indvirkning, men sammenhængen var ikke klar for mig. Mit bedste bud var, at det kom når jeg havde sovet for meget, eller sovet for lidt.

Når migrænen ankom med aura, betyder det, at det hele startede med synsforstyrrelser. For mit vedkommende forsvandt den venstre del af mit synsfelt, på sådan en irriterende måde, hvor det ikke er helt tydeligt at det er sket, men alligevel hæmmende. Det var ikke sådan, at jeg bare kunne lukke det venstre øje, for at se normalt, det var venstre del af synsfeltet – uanset øje – der var forstyrret. Typisk opdagede jeg det ved at skulle læse et eller andet, og halvdelen af ordet manglede.

Det var ligesom et forvarsel om, at om lidt bliver det festligt! Synsforstyrrelsen ville så stille og roligt bygge sig op til at fylde mere og mere, indtil den begyndte at aftage, for at blive erstattet af en dundrende hovedpine, kvalme, lysskyhed og lydskyhed. Auraen gav et tilstrækkeligt varsel til, at jeg i de fleste tilfælde kunne nå at spise to panodil’er, hvis virkning kunne sætte ind og dæmpe kvalmen og hovedpinen. Var jeg lidt for langsom, ville pillerne bare ende i toilettet, og forløbet blev lidt værre at holde ud.

For mig handlede det altid om at snuppe de to piller og håbe på at kunne falde i søvn. Det gav de færreste lidelser. De gange det ikke lykkedes var den bedste lindring at sidde udenfor om vinteren i tusmørke, med en dyne rundt om kroppen. Frisk luft, stilhed, mørke og lave temperaturer, var at foretrække når pillerne ikke nåede at få virkning.

I 2006 sker der så noget fantastisk. Jeg har på det her tidspunkt læst en stak bøger om hypnose, og deltager så i et kursus til certificeret hypnotisør og hypnoterapeut. I løbet af kurset øver vi kursister os på hinanden, og jeg bliver spurgt om der er noget, jeg gerne vil arbejde med. Migrænen er et oplagt valg!

En medkursist skulle hypnotisere mig og læse et hypnose-script højt imens jeg var i trance. Min skepsis var stor og min fornemmelse var, at jeg var lysvågen under hele seancen (dog med lukkede øjne). Mine rationelle tanker sagde mig, at det var en uprøvet hypnotisør, der læste op af et standard script. Det var klassisk suggestions-hypnose, som er kendt for dens effektive, men desværre midlertidige effekt.

Nu var det heller ikke lidelse som umiddelbart kunne testes. En edderkoppe-fobi kan jo let testes med en edderkop, mens en uregelmæssig migræne er mere problematisk. Og dog! I mit tilfælde blev det faktisk ret interessant. Der skete nemlig det, at første gang aura’en meldte sig efter hypnosen, der blev det ved auraen. Alle synsforstyrrelserne var præcis som de plejede at være, men det blev aldrig til nogen dundrende hovedpine. I stedet gik det over i en mild grad af de migræne-tømmermænd jeg omtalte tidligere.

Sidenhen blev der længere og længere mellem de her anfald af aura’er, og nu er det efterhånden mange år siden, at jeg har været plaget af det. I ca. 10 år har jeg ikke engang haft det jeg vil karakterisere som en almindelig hovedpine. Jeg kan sagtens blive tung i hovedet som følge af træthed, men decideret hovedpine er jeg skånet for.

I forbindelse med mine migræneanfald lærte min mor mig, at vi har et punkt på hver hånd mellem tommelfinger og pegefinger, der af en eller anden grund ofte er spændt og ømt, når man har hovedpine. Efter en lille tur på google må jeg konstatere at det er svært at finde ud af, hvad der i zoneterapien sidder der. Det bedste billede jeg kan finde indikerer at det er “området mellem skulderbladene”: https://hong-klinik-butik.dk/654-thickbox_default/fingermassagepind-mgummi-gigt-nerver-sma-led.jpg

Det passer jo meget godt i forhold til almindelige spændingshovedpiner. Det er min oplevelse at rigtig mange mennesker er enormt ømme i de her punkter, og kan nærmest ikke holde ud at blive trykket der – også selvom de ikke har hovedpine. Jeg kan også blive spændt i de punkter, men de er sjældent så ømme, at jeg ikke kan holde ud at der bliver trykket i dem.

Det gode ved de her punkter er, at jeg en håndfuld gange har oplevet, at kunne kurere en hovedpine spontant på en anden person alene ved at trykke i de her punkter. Om det er fordi smerten er så stor, at man får det hele på een gang, eller om det løsner op for nogen muskler i nakkeregionen, skal jeg ikke kunne sige. Pointen er bare, at det kan være ganske effektivt.

Har du tendens til hovedpine, vil jeg anbefale dig at stifte bekendtskab med punkterne i hånden. Det kan muligvis hjælpe dig med at forebygge hovedpinen, så du undgår at skulle tage hovedpinepiller (der også er kendt for at forårsage hovedpine, hvis du tager mange i en lang periode). Jeg kan også varmt anbefale at prøve kræfter med hypnose, når du har udelukket at din hovedpine er et symptom på noget, der kræver lægelig behandling. For mig har det virket fantastisk!

One Reply to “Mine erfaringer med hovedpine og migræne”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.