Visdom om motivation fra bedstemor

Din bedstemor værd at lytte til! Det siger i hvert fald Nassim Nicholas Taleb, som endnu ikke har været behandlet på bloggen. I dag besøgte jeg min farmor og hun kom med en lille historie fra hendes opdragelse, som er værd at lytte til for mange mennesker i dagens målstyrede samfund.

Ifølge Nassim Taleb kan du med 90% sikkerhed regne med din bedstemors visdom, til sammenligning giver han kun ca. 10% sikkerhed for viden, du samler op i videnskabelige tidsskrifter om psykologi eller adfærdspsykologi, der typisk er begrænset til at gælde for det pågældende eksperiment, der er udført. Du kan læse mere i hans artikel: An expert called Lindy.

I dag besøgte jeg min farmor og vi talte sammen i knap et par timer, om alverdens forskellige ting. Herunder børneopdragelse. I den forbindelse fortalte min farmor en historie fra hendes barndom, som er værd at give videre. Den kommer her.

Farmor havde en god barndom, hvor der altid var noget at lave. I stedet for revselse blev hun og hendes søstre sat til at bestille noget, hvis de ikke opførte sig ordentligt. Hun husker dog at have fået en lussing af sin far en enkelt gang.

Hun havde fået til opgave at vaske mælkejungerne rene, inden mælken skulle fyldes i. Belønningen var 10 øre, hvis mælken blev klassificeret til at være “klasse 1”. Til gengæld fik hun ingenting, hvis mælken kun blev “klasse 2”. Da hun om vinteren startede op gik det rigtig fint. Når mælken blev klassificeret blev det klasse 1, og hun fik sin belønning på 10 øre. Sådan gik det meget godt.

Da det blev sommer skete der det, at mælken begyndte at blive klassificeret som “klasse 2”, men farmor havde ikke ændret sin metode til at rengøre mælkejungerne. Nej klassificeringen skyldtes at mælken om sommeren ikke blev kølet lige så hurtigt ned som om vinteren. Det var der bare ingen, der fortalte hende. Konsekvensen var dog klar, farmor fik ikke den lovede belønning.

Motivationen for at gøre mælkejungerne rene faldt en helt del som resultat. Hun slækkede simpelthen på kvaliteten af rengøringen. En dag førte det til, at hendes far opdagede at kvaliteten af rengøringen ikke var god nok. Han spurgte: “Hvem har gjort de her mælkejunger rene?”. Farmor måtte krybe til bekendelse, og fik en lussing som straf for at have sløset med arbejdet.

Det fandt farmor dybt uretfærdigt. Hun var blevet stillet en belønning på 10 øre i udsigt for sit arbejde, men kvaliteten af hendes rengøring var åbenbart ikke det der afgjorde om hun fik belønningen. Det synes hun hellere hendes far skulle have fortalt hende, end at stikke hende lussingen.

Denne lille historie indeholder meget visdom, der er værd at holde for øje i den performancekultur, der hersker i øjeblikket.

Kvalitetsguruen William Edwards Deming gjorde en dyd ud af at forklare, at ethvert system har en given variation i dets output, som er uden for kontrol, alene ved systemets opsætning. Dvs. du kan ikke opnå bedre tolerancer end den variation, der er indbygget i systemet. Hvis du så pludselig begynder at forlange en kvalitet, der er bedre end variationen i systemet tillader, får du demotiverede medarbejdere! Farmor kunne altså ikke gøre for, at kvaliteten på mælken faldt.

Samtidig trådte en anden faktor i kraft. Forklaret ved et simpelt eksempel i bogen “Mere videndeling” på side 152-153:

Deci (1995: 26) giver et illustrativt eksempel på undermineringen af den indre motivation: En ældre herre går hver dag den samme tur og passerer hver dag en gruppe drenge, der står og kaster sten på ham. Det synes de er vældig skægt. En dag går den ældre herre dog over til drengene og tilbyder dem hver især 10 kr., hvis de i morgen når han altså igen passerer dem, kaster sten på ham. Det synes drengene naturligvis er alle tiders tilbud, og dagen efter kaster de selvfølgelig sten efter ham. Sådan går der nogle dage, hvor drengene hver eneste dag kaster sten på den ældre herre og efterfølgende modtager de aftale 10 kr. for dette. Så en dag går den ældre herre over til dem og siger, at han nu desværre er ved at løbe tør for penge, og derfor kan han ikke længere betale dem for at kaste sten – men ikke desto mindre vil han alligevel bede dem om at blive ved med at kaste sten efter sig. Drengene svarer naturligvis nej, for uden en økonomisk belønning kan de ikke kaste sten efter ham.

Det lille eksempel fra min farmors barndom rummer altså nøglen til at forstå hvordan man virkelig demotiverer medarbejdere. Giv dem en belønning for noget de ikke kan kontrollere, og se så til mens belønning automatisk forsvinder og fjerner deres indre motivation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.