How the Way We Talk Can Change the Way We Work

How the Way We Talk Can Change the Way We Work Book Cover How the Way We Talk Can Change the Way We Work
Robert Kegan, Lisa Laskow Lahey,
Business & Economics
John Wiley & Sons
02/07/2001
256

Udgivet 7 år efter "In Over Our Heads" er den her bog tidsmæssigt den tredje af Robert Kegan's bøger jeg har læst.  Sammen med Lisa Laskow Lahey har Kegan taget sin teori om voksnes udvikling, og nu anvendt den i forretningsverdenen.

Det sker i en struktur, hvor der præsenteres syv sprog, som fremmer transformation. Vævet ind i denne struktur er også Robert Kegans "Immunity to change map", et værktøj jeg kommer til at nævne flere gange her på bloggen.

Kapitlerne har fået nogen ret lange navne, men her er de:

  • Introduction: What Do You Really Want ... and What Will You Do to Keep from Getting It?
  • From the Language of Complaint to the Language of Commitment
  • From the Language of Blame to the Language of Personal Responsibility
  • From the Language of New Year's Resolutions to the Language of Competing Commitments: Diagnosing the Immunity to Change
  • From the Language of Big Assumptions That Hold Us to the Language of Assumptions We Hold: Disturbing the Immunity to Change
  • From the Language of Prizes and Praising to the Language of Ongoing Regard
  • From the Language of Rules and Policies to the Language of Public Agreement
  • From the Language of Constructive Criticism to the Language of Deconstructive Criticism
  • Running the Internal Languages
  • Running the Social Languages
  • Epilogue: Toward the Transformation Highway: Transcending the Limits of the Information Age

Bog nr. 2 i min Kegan maraton, som jeg indledte med In Over Our Heads. Her bliver Kegans teori om voksnes mentale udvikling anvendt på forretningsverdenen, og dermed et mere snævert og praktisk fokus. 

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke som sådan kan huske de syv “sprog”, som Kegan og Lahey introducerer i bogen her. Det virker på mig som om det primært er “Immunity to change map”, der har overlevet tidens tand, i det efterfølgende arbejde.

Når det er sagt, er der faktisk mange gode pointer i bogen. Noget af det første der fandt vej til mine noter er en formulering, i forhold til forandring, om at kræfter der bevarer tingene som de er, måske er en noget større faktor, end vi går og tror.

Det harmonerede utrolig godt med mit forudgående kendskab til begrebet “homeostasis” fra kybernetik. Et homeostatisk system har en indbygget modstand mod forandring. Tag f.eks. kroppen som et eksempel. Hvis du går ind i en sauna, begynder du at svede. Det er fordi din krop arbejder på at vedligeholde en konstant kroptemperatur. Kroppen har mange mekanismer, der kan bringes i spil, for at vedligeholde en ensartet temperatur.

Pointen for Kegan og Lahey er, at vi også har et mentalt system, som beskytter os mod forandringer. Et system der tillader os at finde måder, hvorpå vi kan undgå at forandre til noget, der strider mod nogle grundlæggende overbevisninger vi har skabt i vores sind. Overbevisningerne er en slags filter, eller et par briller, vi ser verden igennem. Det er vores perspektiv, og altså ikke nødvendigvis noget der er i nærheden af sandheden, men ikke desto mindre påvirker det os.

På s. 137 præsenteres et billede, der er blevet ret populært, bl.a. pga. Kegan. Det er en god måde at illustrere hvordan der kan være to perspektiver på samme objektive data. Kig lidt på billedet neden for, og beslut dig for, hvad det er du ser!

 

Ser du en dame?

Med et tørklæde på hovedet?

Og en fjer i håret?

Klædt i sort?

Svaret er ja, til alle ovenstående spørgsmål, men hvis vi går lidt mere i dybden kan uenigheden opstå. Der er to forskellige perspektiver, og medmindre du kender billedet (eller allerede har gennemskuet det), vil du formentlig være enig i det ene perspektiv, men ikke det andet.

Den unge kvinde
På billedet er der en ung yndefuld kvinde, der kigger til højre, så man ikke kan se hendes ansigt. Hendes venstre øre er synligt og hun bærer et halssmykke.

Den gamle dame
På billedet er der en gammel dame, med en kæmpe næse. Man kan se hendes venstre øje, og hendes mund er en lille smule åben.

Begge perspektiver er “rigtige”, billedet er tvetydigt. Den gamle dames store næse kan ses som værende den unge kvindes hageparti. Den unge kvindes venstre øre, er den gamle dames venstre øje. Munden på den gamle dame er den unge kvindes halssmykke.

Når billedet vises til en større forsamling er der tre forskellige reaktioner:

  • Dem der ser den unge kvinde, og er helt sikre på, at det er det de ser.
  • Dem der ser den gamle dame, og er helt sikre på, at det er det de ser.
  • Dem der kender billedet, eller hurtigt gennemskuer, at det er et billede som er tvetydigt.

De første to reaktioner er de hyppigste, og hvis den sidste gruppe ellers kan holde sin mund, giver det god grobund for at have en diskussion om forskellige perspektiver.

Hvad er så pointen med det eksempel? Pointen er at vores antagelser former verden. Vedvarende forandring kan nogen gange kræve, at vi bryder med vores antagelser om verden. Hvis du skulle deltage i en quiz, hvor du skulle gætte alderen på damen på billedet, ville du så ikke gerne være opmærksom på hvilken af damerne du skal gætte alderen på?

Mine noter angiver mange andre at de spændende pointer i bogen. Jeg har lige fået at vide, at de er svære at læse, fordi jeg skriver så småt. Er du i tvivl om noget, så skriv en kommentar.

[amazon_link asins=’B00HMVIPK2′ template=’ProductAd’ store=’skjoldandersen-21′ marketplace=’UK’ link_id=’3ea0ea72-13ed-11e8-8f28-5b31911a4897′]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.