Business & Economics
Harvard Business Press
15/02/2009
340
Tidsmæssigt den fjerde bog, af Robert Kegan, som jeg har læst. Den indeholder mange af de samme ting som How The Way We Talk Can Change The Way We Work, men det er mit indtryk, at det i "Immunity to change" er præsenteret på en måde, som gør det lettere at forstå.
I starten henviser forfatterne til et studie, der har vist, at kun 1 ud af 7 hjertepatienter, formår at ændre livsstil, selvom lægerne siger at det kan koste dem deres liv at lade være. Forandringsimmuniteten er oftest for stærk til at kunne overvindes med viljestyrke alene. Der skal mere til, og det er det bogen handler om.
Bogen går meget mere i dybden med at forklare Kegans teori om mental kompleksitet på en pædagogisk måde, for derefter at gå i dybden med værktøjet "Immunity to change map".
Indholdsfortegnelsen er som følger:
- Reconceiving the Challenge of Change
- Uncovering the Immunity to Change
- "We Never Had a Language for It"
- Overcoming the Groupwide Immunity to Change
- David Doesn't Delegate
- Cathy Can't Contain Herself
- The Case of Nascent Pharmaceuticals
- Unlocking Potential
- Diagnosing Your Own Immunity to Change
- Overcoming You Immunity to Change
- Surfacing You Collective Immunity to Change
- Gowing Your Own
Bogen findes også på dansk, hvor den hedder "Forandring, ja tak!"
Den sidste bog, af de tre jeg købte, da jeg besluttede mig for at nærstudere Robert Kegan. “In Over Our Heads” og “How The Way We Talk Can Change The Way We Work” var begge gode bøger på hver deres måde, men det er som om “Immunity to Change” får lavet en god blanding af de to.
Den første del af den her bog, præsenterer en række modeller, der er lette at forstå, og som illustrerer Robert Kegans teori om mental kompleksitet. Derfor indsætter jeg modellerne her, og kommenterer dem. Til sidst finder du som sædvanligt mine noter.
Den her figur viser hvordan man betragtede mental kompleksitet som funktion af alder, 30 år før bogen blev udgivet. Tesen var, at udviklingen i hjernen skete til omtrent 20-års alderen. Herefter var hjernen “færdig”, og der skete ikke yderligere udvikling.
Denne figur repræsenterer en revideret opfattelse. Hver prik i figuren indikerer en person. Dermed fremgår det hvordan mental kompleksitet udvikles over tid, men at der er også er meget stor spredning i de forskellige aldre (vist ved de sorte prikker, som er forskellige niveauer, på samme alderstrin). Hjernen er altså ikke færdig i 20-års alderen, der er meget mere rum til udvikling, men ikke alle når lige langt i udviklingen i løbet af livet.
Denne figur viser hvordan udviklingen typisk ser ud i voksenlivet, for en der når hele vejen til det sidste plateau Kegan beskriver . Der er nogle perioder med stabilitet og perioder med overgang. Både stabilitetsperioderne og overgangsperioderne bliver længere, for hvert udviklingstrin.
Denne figur sætter nogle typiske ord på de forskellige udviklingstrin. I modsætning til “In Over Our Heads“, hvor disse trin ville blive kaldt 3., 4. og 5. orden af mental kompleksitet, får de her betegnelserne: Det socialiserede sind, det self-forfattende sind og det selv-transformerende sind.
Figuren her beskriver kort de forskellige niveauer af mental kompleksitet, som bliver behandlet i bogen.
Figuren her viser resultatet fra en PhD-studie fra University of Georgia. Den viser at lederes effektivitet i deres arbejde, hænger sammen med deres niveau af mental kompleksitet. Højere niveau af mental kompleksitet giver højere effektivitet.
Som en lille sjov sidebemærkning, så er University of Georgia et af de steder, der har fostret mange eksperter inden for Theory of Constraints. En af manglerne ved TOC er dog netop, at der mangler et udviklingsperspektiv. Filosofien er for kompleks for mange mennesker, til at de kan forstå de fulde implikationer af den, mens andre synes den er uhyre simpel.
I denne figur vises resultaterne fra to studier, der har haft til formål at måle deltagerne niveau af mental kompleksitet. Det er ikke fuldstændigt repræsentative studier, da de fleste af respondenterne har relativ høj uddannelse i forhold til befolkningen. Alligevel talerne studierne sit tydelige sprog. Under 10% af befolkningen har nået stadiet af det selv-transformerende sind, samlet set har omtrent 40% nået det selv-forfattende sind, og resten derunder. (Igen skal det fremhæves, at antallet der har nået selv-forfattende og selv-transformerende nok er noget lavere i den generelle befolkning).
Kegans beskriver ofte sin teori som et udtryk for forholdet mellem subjekt og objekt. Det kan også forklares som “det man er underlagt” overfor “det man kan anskue”. Som det fremgår medfører udviklingen af mental kompleksitet en udvidet bevidsthed. Det man før var underlagt, bliver nu noget man kan anskue.
Den her figur illustrerer tre dimensioner af forandringsimmunitet. Det er på én og samme tid et system til at forhindre forandring, kontrollere angst og organisere virkeligheden. De her komponenter vil typisk fremgå af et veludfyldt “Immunity to change map”.
Inden du kan læse mine noter, er her til slut et eksempel på et immunity to change map. Det er ifølge Kegan en måde at fremme udviklingen af mental kompleksitet, idet det via en meget konkret proces, giver dig indblik i de overbevisninger, du er underlagt men ikke kan anskue endnu. Ved at gennemgå øvelsen kan du pludselig anskue din overbevisning, og dermed låse op for din forandringsimmunitet.
Personligt skal føler jeg mig forpligtet til at sige, at selvom jeg læste alle Kegans bøger, havde jeg stadig det meget velfungerende forandringsimmunitetssystem. Det forhindrede mig i hvert fald i at bruge det her værktøj, indtil jeg deltog i Stifinderprogrammet, hvor lige præcis det her værktøj af to omgange endte med at gøre en enorm forskel for mig.
Læs bogen, og snyd ikke dig selv for at prøve værktøjet.
[amazon_link asins=’B017QUPJ70′ template=’ProductAd’ store=’skjoldandersen-21′ marketplace=’UK’ link_id=’bf6a5baa-13ef-11e8-afc0-138b93af2c40′]
One Reply to “Immunity to Change”