The Essential Peirce – Volume 1 (1867 – 1893)

The Essential Peirce Book Cover The Essential Peirce
Charles Sanders Peirce, Nathan Houser, Christian J. W. Kloesel,
Philosophy
22/11/1992
448

Denne bog indeholder en samling af tekster skrevet af den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce. Der er 25 tekster fra perioden 1867 til 1893. Af titlen "volume 1" afsløres, at der er en bog mere. Der er vitterligt tale om "The essential Peirce", for det anslås at Peirce efterlod sig omkring 1.650 ikke-publicerede tekster, med et omfang på over 100.000 sider.

Peirce berørte et væld af emner i sine tekster, med bidrag inden for matematik, statistik, logik, filosofi, metafysik, kemi, osv. I mange af disse felter kan man finde påvirkninger fra Peirce, hvis man graver lidt i historien.

I den litteratur, hvor jeg har bevæget mig, er han nok mest kendt som ophavsmanden til pragmatisme og abduktion. Men hvis man tror, at det at læse Peirce er en tør introduktion til videnskabelig metode, så tager man fejl. Det kan godt være lidt langhåret at læse nogen af hans tekster, mens andre er virkelig inspirerende og utroligt relevante trods deres alder.

Nassim Nicholas Taleb skrev i bogen "Fooled by Randomness" at Peirce var 100 år forud for sin tid. Det er mit indtryk, at der er noget om snakken!

Nogen gange køber jeg bøger, der får lov til at stå at modne i lang tid på bogreolen før de bliver læst. Det var tilfældet med “Mit Liv” af Bill Clinton, og sådan blev det også for The Essential Peirce Volume 1. På forunderlig vis, fik jeg fornemmelsen af, at tiden var inde til at læse bogen.  Læs videre “The Essential Peirce – Volume 1 (1867 – 1893)”

Sophia, der Tod und Ich

Sophia, der Tod und ich Book Cover Sophia, der Tod und ich
Thees Uhlmann
08/10/2015
Hardback
318

Forestil dig at det ringer på døren. Udenfor står en mand, der præsenterer sig som døden. Han forklarer dig at du kun har tre minutter tilbage at leve i. Du mærker at du skal tisse, og går ud for at gøre det, hvorefter samtalen fortsætter på toilettet. Da det endelig bliver tid, og i det øjeblik du skal til at dø, ringer det på døren igen. Det er din eks-kæreste, der vil have dig med hjem og besøge din mor. Døden bliver forstyrret i sit arbejde, og beslutter at det nok er bedst, at du åbner døren. Fordi døden ved så lidt om livet, beslutter han sig for at lade dig leve, og selv smage lidt på livet.

Sådan er situationen for fortælleren, der giver indtryk af at være en taber, der lever et ubekymret liv. Hans eneste interesser er fodbold, øl og at skrive postkort, hver dag, til sin søn han ikke har hverken set eller hørt fra i 7 år. Mødet med døden giver ham livet tilbage i form af en bizar rejse med sin ekskæreste, hans mor og døden.

Det er mit indtryk at Thees Uhlmann i den her bog udfolder eventyret bag sangen "Die Toten Auf Dem Rücksitz" i en hel bog. Jeg er vild med sange, der er mening bag, og derfor også ret vild med det univers der her bliver skabt.

Det er lykkedes mig at overraske mig selv igen. Ikke mindst fordi jeg har læst en skønlitterær bog, men mest fordi den er skrevet på tysk! Hvordan pokker gik det til?  Læs videre “Sophia, der Tod und Ich”

The Greatest Salesman In The World

The Greatest Salesman In The World Book Cover The Greatest Salesman In The World
Og Mandino
Business & Economics
Jaico Publishing House
01/01/2007
112

"The Greatest Salesman In The World" er en speciel selvhjælps-bog, der giver dig muligheden for at hjernevaske dig selv med nogle smukke budskaber.

Bogen indeholder en kort historie, men handler primært om 10 kapitler, der præsenteres som 10 gamle skriftsruller, der kan gøre dig til "den største sælger i verden", hvis du følger anvisningen i den første skriftsrulle.

Den anvisning går på, at hver skriftsrulle skal læses 3 gange om dagen i 30 dage, før den næste læses. Dvs. bogen tager omkring 10 måneder at læse. Det tager ca. 5 minutter at læse sådan en skriftsrulle (der i bogen bare er et kapitel på 2-3 små sider)

Hvert skriftrulle indeholder en sætning som er gennemgående, her er de

  1. Today I begin a new life
  2. I will great this day with love in my heart
  3. I will persist until I succeed
  4. I am nature's greates miracle
  5. I will live this day as if it is my last
  6. Today I will be master of my emotions
  7. I will laugh at the world
  8. Today I will multiply my value a hundredfold
  9. I will act now
  10. I will pray for guidance

En lidt speciel bog, der har haft en kæmpe indflydelse på manges liv, ifølge forfatterens introduktion til denne udgave af bogen. Selv 30 år efter dens udgivelse solgte den stadig 100.000 eksemplarer pr. måned. I mange år modtog forfatteren 80-120 breve om ugen, fra folk der mente at bogen havde reddet eller ændret deres liv til det bedre.

Det her er uden tvivl den bog, der har taget mig længst tid at læse. Knap 100 sider, læst på 10 måneder. Årsagen til at jeg valgte at læse bogen, skal findes i et mærkeligt sammentræf. Læs videre “The Greatest Salesman In The World”