Strategy: Process, Content, Context

Strategy: Process, Content, Context Book Cover Strategy: Process, Content, Context
Bob de Wit, Ron Meyer,
Business & Economics
Cengage Learning EMEA
2010
975

Bogen her blev brugt som lærebog i faget "Strategi" på cand.merc. i styring og ledelse på Syddansk Universitet i Kolding i 2008 (Det var godt nok ikke fjerde, men tredje udgave).

Formen på den her lærebog er meget speciel, sammenlignet med mange andre lærebøger. I stedet for at lave en klar og entydig beskrivelse af: Hvad er strategi, så præsenterer bogen et væld af forskellige perspektiver på emnet.

Tag f.eks. kapitel 4 om "Strategic Change". Den starter med en introduktion, problematiserer emnet og præsenterer et paradoks mellem revolution og evolution. For at dykke dybere ned i det paradoks, indeholder kapitlet fire artikler af andre forfattere, der giver forskellige perspektiver. Oftest vil den første af artiklerne gå rendyrket ind for det ene perspektiv (f.eks. revolution) og den næste artikel rendyrket for det andet perspektiv (evolution). De sidste to kan så være forskellige reflektioner på paradokset, f.eks. udviklingen af en syntese eller bare yderligere problematisering.

Personligt synes jeg at formatet var spændende, fordi det ikke oversimplificerer emnet. Det er også forvirrende, frustrerende og overvældende, men på den måde afspejler bogen virkelighedens verden meget fint.

Jeg nåede aldrig at få karakteren 13 på 13-skalaen, selvom den var gældende helt frem til jeg startede på cand.merc. studiet i 2007. De sidste to år af mit studium var det derfor ikke muligt at få 13. Men hvis jeg nogensinde skulle have haft det, skulle det have været til eksamen i faget “Strategi”. Det skyldes ikke mindst det arbejde jeg lagde for dagen i læseferien. Det kan du nu drage nytte af, for du kan downloade mine noter her. Læs videre “Strategy: Process, Content, Context”

Fra km/l til km/kWh

Vi har købt en elbil! I min optik er fremtidens bilpark baseret overvejende på selvkørende elbiler. Så tidligt som i 2021 forventer jeg at vi ser de første fuldstændigt selvkørende biler på markedet. Tanken om at købe en elbil var derfor født af et ønske om at hjælpe udviklingen lidt på vej, og samtidig høste nogen af alle de fordele, der følger med at køre i elbil. I den forbindelse har jeg gjort mig nogen tanker om, hvordan man sammenligner brændstoføkonomien for elbiler og dieselbiler. Læs videre “Fra km/l til km/kWh”

Forskel på selvhypnose og selvhypnoterapi

Dave Elman’s bog “Hypnotherapy” gjorde det for alvor populært at skelne imellem hypnose og hypnoterapi. Hvor det første er en tilgang baseret på at stille det underbevidste sind positive forslag, er det sidste en tilgang, der arbejder terapeutisk med det underbevidste sind, for at fremme forandring. Selvom alt hypnose er selvhypnose, foretages den samme skelnen ikke her, men måske det bare skyldes at der har manglet en teknik? Læs videre “Forskel på selvhypnose og selvhypnoterapi”

The Essential Peirce – Volume 1 (1867 – 1893)

The Essential Peirce Book Cover The Essential Peirce
Charles Sanders Peirce, Nathan Houser, Christian J. W. Kloesel,
Philosophy
22/11/1992
448

Denne bog indeholder en samling af tekster skrevet af den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce. Der er 25 tekster fra perioden 1867 til 1893. Af titlen "volume 1" afsløres, at der er en bog mere. Der er vitterligt tale om "The essential Peirce", for det anslås at Peirce efterlod sig omkring 1.650 ikke-publicerede tekster, med et omfang på over 100.000 sider.

Peirce berørte et væld af emner i sine tekster, med bidrag inden for matematik, statistik, logik, filosofi, metafysik, kemi, osv. I mange af disse felter kan man finde påvirkninger fra Peirce, hvis man graver lidt i historien.

I den litteratur, hvor jeg har bevæget mig, er han nok mest kendt som ophavsmanden til pragmatisme og abduktion. Men hvis man tror, at det at læse Peirce er en tør introduktion til videnskabelig metode, så tager man fejl. Det kan godt være lidt langhåret at læse nogen af hans tekster, mens andre er virkelig inspirerende og utroligt relevante trods deres alder.

Nassim Nicholas Taleb skrev i bogen "Fooled by Randomness" at Peirce var 100 år forud for sin tid. Det er mit indtryk, at der er noget om snakken!

Nogen gange køber jeg bøger, der får lov til at stå at modne i lang tid på bogreolen før de bliver læst. Det var tilfældet med “Mit Liv” af Bill Clinton, og sådan blev det også for The Essential Peirce Volume 1. På forunderlig vis, fik jeg fornemmelsen af, at tiden var inde til at læse bogen.  Læs videre “The Essential Peirce – Volume 1 (1867 – 1893)”